Danske Arbejdspladser Satser på Fjernarbejde

Det har længe været teknologisk muligt for en virksomhed at arbejde med medarbejdere, der ikke nødvendigvis mødte op på et kontor. Skype er efterhånden en gammel opfindelse, der har gjort det muligt at lave video-opkald over lange afstande, uden de store problemer. Vi har samtidig værktøjer som Dropbox og Google Docs, der gør det muligt at dele filer med hinanden, og udarbejde dokumenter i fællesskab, uden man er fysisk tilstedet sammen. Som altid har teknologien det dog med at gå lynhurtigt, mens brugen af de teknologiske gennembrud halter lidt efter.

Det er typisk ikke i en virksomheds interesse, at lave om på de helt fundamentale dele af forretningen. Hvis man allerede driver en succesfuld virksomhed, og tjener gode penge, så har man ikke lyst til at tage en masse risici. Det er altidrisikabelt at lave ændringer i fundamentet: også selvom teknologien lokker med en masse forbedringer. Hvis noget går galt, så risikerer du at miste alt det, som virksomheden har opbygget over så mange år. Kunderne flygter over til de konkurrenter, der ikke tog disse vilde chancer, og alle dine ansatte mister deres jobs. Det er farligt at være den første til at kaste sig over nye løsninger. For nystartede virksomheder er det lidt anderledes: de har ikke rigtigt noget at miste. For et lille startup er den nye teknologi deres lotto-kupon: hvis det lykkes, så overhaler de alle de etablerede spillere indenom. Hvis det fejler, jamen så er der ikke rigtigt noget der har ændret sig. De var ikke profitable før, og de har derfor ikke tabt det store.

Fjernarbejde er en af de ting, som teknologien har gjort teoretisk muligt, men som de færreste virksomheder turde satse på. De umiddelbare fordele ved at folk kunne arbejde hjemmefra var ikke den høje risiko værd. Men da CoVid-19 ramte verden, blev der pludseligt vendt op og ned på alting. Nu stod alle virksomheder lige pludseligt med det problem, at de ansatte ikke kunne møde op på kontoret. Nu var et sats på teknologi og fjernarbejde altså det sikreste valg: der var ikke noget alternativ med lavere risiko. Så der blev investeret og eksperimenteret i fjernarbejde rundt i de danske virksomheder.

Det har haft den positive effekt, at mange ganske arbejdspladser i dag fortsætter med at satse på fjernarbejde. Kontorene er igen åbne, og de ansatte kan igen møde op. Men ikke alle behøver at gøre det: mange virksomheder har nemlig set de mange fordele der er ved fjernarbejde.

Investeringen i ny teknologi har også betydning for dem, der stadig arbejder på kontoret. Teknologi der muliggøre online mødeplanlægning er eksempelvis noget, der kommer alle de ansatte til gode. Det var nok ikke sket, hvis virksomhederne ikke havde været tvunget til at satse på de nye teknologiske muligheder.